MONTFORTKOMMUNITETET

 

- er et privat, ordenslignende fælleskab med tilknytning til montfortanernes kongregation, konkret til den tyske delegation, indordnet under den inter-nationale montfortanske  association  'Maria, Hjerternes Dronning'. 
Montfortanernes regel er inspirationskilde.

Det lille fællesskab er grundlagt i 1982. Fra december 1998 til december 2011 har det nydt officiel biskoppelig godkendelse som katolsk, privat forening. Civilretsligt er det en offentligt, registreret forening med eget CVR/SE-nummer. Foreningens vedtægter udbygges i kommunitetets konstitutioner.

Grundlægger og leder er p. Stephen Holm, født 1943 i Svendborg, læreruddannet på det nærliggende Skaarup Statsseminarium og fra 1968-79 lærer i Espergærde og samtidig organist og kantor ved Skt. Vincents Kirke i Helsingør. Præsteuddannet i montfortanernes regi i Lantershofen ved Bonn. Pastoralassistent ved Vor Frue Kirke i Slagelse 1983. Diakonviet og præsteviet i Skt. Ansgars Domkirke i København 1984 og derefter kapellan ved Vor Frue Kirke i Slagelse. Fra 1985 sognepræst ved Vor Frue Kirke i Slagelse/Skt. Mariæ Kirke i Kalundborg og Skt. Elisabeths Kirke i Holbæk, - sogne, oprettet og opbygget af montfortanere, - og, siden 2005, også administrator af Vor Frelsers Kirke i Assens. Siden 15. maj 2011 pensioneret som sognepræst og, sammen med br. Poul-Erik Jensen, fraflyttet Slagelse. 

Efter en 'mellemstation' i Kalundborg er kommunitetet pr. 01. november 2011 bosat i Sorø, i en ejendom, tilhørende Ansgarstiftelsen. I en anneksbygning er et Sankt Montforts Kapel indrettet og indviet. Det danner ramme om kommunitetets daglige gudstjenester og byder en lille 'valgmenighed' velkommen. Samtidig er det aktuelt sæde for den danske afdeling af den internationale montfortanske association "Maria. Hjerternes Dronning".

 

 

Adresse m. m.:

"Maison Montfort"
Lærkevej 2
4180 Sorø

Tlt.: 5959 6645
E-mail:  
smmass(at)montfort.dk

Bankkonto:
5356-0509836 (Montfortkommunitetet)

 

MEDLEMMER:

p. Stephen Holm, f. 10. 11. 1943, tiltrådt kommunitetet 1982 (1977)
bopæl: 'Maison Montfort', 4180 Sorø
e-mail: sh(at)montfort.dk

p. Thomas Birkheuser, f. 02. 08. 1960, tiltrådt kommunitetet 1998
sognepræst i Horsens
bopæl: Præstegården; Nørregade 21A, 8700 Horsens 
e-mail: thb.sctjosef.horsens(at)gmail.com

b. Poul-Erik Jensen, f. 05. 04. 1947, tiltrådt kommunitetet 1982 (1977)
bopæl: 'Maison Montfort', 4180 Sorø
e-mail: pej(at)montfort.dk

b. Steffen Lund, f. 14. 10. 1983, tiltrådt kommunitetet 2006
- forladt det 2009, men vedvarende i tæt forbindelse med fællesskabet.

 

Den montfortanske Association • Lærkevej 2 • 4180 Sorø • Telefon 59 59 66 45