Liturgi

HUS-KOMMUNITETETS MESSER  

i denne uge: 16. - 24. november
33. uge i årsrækken
- v. 'Maison Montfort' i Sorø:
Skt. Montforts Kapel

- hvortil man inviteres, - finder sted som følger:

 
-- = ingen messe, ?? = tidspunkt ikke fastlagt

Efter formiddagsmesser kl. 10,00: rosenkransbøn 
Efter aftenmesser kl. 18,00: vesper
Hvis ingen forudgående messe: 
rosenkransbøn kl. 10,30 (ikke lø.-sø.)  
vesper kl. 18,30  (ikke lø.)
Månedens 1. fredag: Tyve minutters tilbedelse i forbindelse med vesper

Søndagsvesper, normalt: (1.) lø. kl. 13,00. (2) sø. kl. 18,30
Laudes:  sø. d. 27. kl. 09,30

NB: Ændringer kan forekomme, - osse kortfristede. - en frihed, vi tillader os, da vores kapel har status af 'privatkapel'.
Tjek derfor altid hér, umiddelbart før du/I kører til messe.
Og tjek over telefon for tidebøn/rosenkrans udenfor messetiderne.
Hvis du til angivet tid kommer 'for tidligt' til en messe, og kapellet endnu er låst, så kom ind til os via terrassedøren.

Montfortanernes Ordensregel  §130, stk. 33:
"Den første mandag i hver måned er en dag for inter-montfortansk åndeligt møde. På denne dag beder den montfortanske families medlemmer og associerede for familiens levende og afdøde medlemmer og om nye kald.  Dagens messer frembæres i disse intentioner."
På denne dag mødes sædvanligt medlemmer af den montfortanske association "Maria, Hjerternes dronning" i Sorø til messe kl. 17,00 med efterfølgende bønstime.
Næste gang er mandag d. 02. december, men vi mødes:
mandag d. 09, decbr.: Jomfru Marias uplettede undfangelse

ROSENKRANS-BØNNEN

- efter den montfortanske tradition
- udgivet af Montfortkommunitetet oktober 2002

Om rosenkransbønnens væsen kan læses her:
https://stephenholm.wordpress.com/2014/10/

Indledning:

Man tager rosenkransens krucifiks i sin hånd. 
Mens man betragter den korsfæstede Kristus, fremsiger man trosbekendelsen:

Jeg tror på Gud: Den almægtige Fader, himlens og jordens skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden, f'ødt af jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet,
som nedfor til dødsriget,
opstod på den tredje dag fra de døde, opfor til himlen,
sidder ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme for at dømme levende og døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, menneskets opstandelse og det evige liv. Amen.

Ved den første store perle (som ved alle store perler) 
fremsiger man dén bøn, Vorherre Jesus har lært os at bede, nemlig 'Fader vor': 

Fader vor, du, som er i himlen, helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden.
-  Giv os idag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
Led os gennem al fristelse og fri os fra det onde. Amen.

De følgende tre perler rummer bøn om  (1) tro, (2) håb og  (3) kærlighed.
Med Maria, - gennem bønnen 'Hil dig Maria', englen Gabriels og Elisabeths hilsen, 
beder man om vækst i disse  tre guddommelige dyder.
'Hil dig, Maria' bedes ved alle rosenkransens små perler:

Hil dig, Maria, fuld af nåde, Herren er med dig.
- Velsignet er du iblandt kvinder og velsignet er dit livs frugt: Jesus!

Man tilføjer, efter det sidste 'Hil dig, Maria', kirkens bøn til jomfru Maria:

Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere, 
nu og i vor dødstime. Amen.

- og afrunder indledningen,- som man afslutter hvert led, - med det såkaldte lille 'Gloria':

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
- som det var i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
Måtte de tre guddommelige dyders kraft gennemtrænge mit hjerte

Nu begynder den egentlige rosenkransmeditation. 
Men vælger én af de fire følgende serier. f. eks: ma.: den glædesfulde, ti./fr.: den smertefulde, on./lø.-sø.: den herlighedsfulde, to.: den lysfyldte!
 
Betragtning af de fem glædesfulde mysterier:

Herre Jesus Kristus, til din større ære be'r jeg det .. led af rosenkransen
og betragter med din moder Maria

1.  - hvorledes hun ved englens budskab 
i åbenhed undfangede dig  ved Helligånden.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg
om sand kærlighed til Gud. Amen

 Den store perle: Fadervor, du, som er… fra det onde. Amen
 De 10 små perler:Hil dig, Maria … frugt: Jesus
 Efter 10. perle: Hellige Maria, Guds… i vor dødstime. Amen
 Ære være Faderen … i al evighed. Amen.
 Måtte dette hellige mysteriums kraft gennemtrænge mit hjerte. Amen
  
2.  -  hvorledes hun bar dig under sit hjerte 
da Helligånden drev hende til at besøge sin slægtning Elisabeth, som bar Johannes under sit hjerte.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg
om sand kærlighed til næsten. Amen

3.  - hvorledes hun, under Joefs beskyttelse,  bragte dig til verden i  stalden i Betlehem.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg 
om øje for dit nærvær i det små og upåagtede. Amen

4.  - hvorledes hun frigav dig til Guds tjeneste, da hun
- da du var 40 dage gammel, - sammen med Josef, frembar dig  i Jerusalems tempel.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg
om at blive frigjort  for enhver form for besidder-tvang.  Amen

5.  - hvorledes hun og din (pleje)far Josef genfandt dig i Jerusalems tempel, 
da du under pilgrimsrejsen dertil som 12-årig  var blevet borte for dem.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg om, 
at jeg altid må søge dig, du sande og evige Visdom,
genfinde dig, og påny modtage dig som Guds gave til mig. Amen

Betragtning af de fem  lysfyldte mysterier, 
- indført af pave Johannes Poul II  i 2002:

Herre Jesus Kristus, til din større ære be'r jeg det .. led af rosenkransen
og betragter med din moder Maria

1.  – hvorledes du i Jordanfloden modtog dåben af Johannes,
og hvor Faderens stemme lød: 
'Denne er min Søn, den elskede!'
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg om,
at jeg altid må bekende dig som Gud af Gud, som lys af lys. Amen

 Den store perle: Fadervor, du, som er… fra det onde. Amen
 De 10 små perler:Hil dig, Maria … frugt: Jesus
 Efter 10. perle: Hellige Maria, Guds… i vor dødstime. Amen
 Ære være Faderen … i al evighed. Amen.
 Måtte dette hellige mysteriums kraft gennemtrænge mit hjerte. Amen
 
2. - hvorledes du ved brylluppet i Kana 
åbenbarede din guddomsherlighed for dine disciple.
Gennem dette mysterium og på forbøn af din moder, 
som var méd ved brylluppet og tilskyndede dig til din åbenbaring,
be'r jeg om viljestyrke til at følge hendes råd til tjenerne
og gøre alt, hvad du siger til mig.  Amen

3. - hvorledes du for din samtid forkyndte: 
"Jeg er verdens lys. Dén, som følger mig skal aldrig vandre i mørke!"
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg dig om
at det må kendes på mig som et lysets barn, at Guds rige er kommet nær. Amen

4. - hvorledes du på Taborbjerget, forud for din død,
åbenbarede din opstandelses herlighed for dine udvalgte disciple.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg om, 
at jeg må have øjnene åbne, 
når du midt i hverdagens korsvej, 
åbenbarer mig glimt af den kommende herlighed. Amen

5.: - hvorledes du aftenen før din lidelse og død 
indstiftede nadverens helligste sakramente
og derigennem testamenterede dig selv til os mennesker.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn  be'r jeg om, 
at jeg altid må have den dybeste respekt for dit reelle nærvær 
i dette store sakramente,
således at jeg altid med andagt modtager dig i den hellige kommunion
og ofte tilbeder dig i dit nærvær i tabernaklet.  Amen.

          
Betragtning af de fem smertefulde mysterier:

Herre Jesus Kristus, til din større ære be'r jeg det .. led af rosenkransen
og betragter med din moder Maria

6.  - hvorledes du i den mørke nat i Getsemane Have frygtede døden 
og din himmelske  Fader, gennem en engel, sendte dig trøst og styrke.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg om,
at osse jeg må finde trøst og styrke hos Gud, når jeg er bange.  Amen 

 Den store perle: Fadervor, du, som er… fra det onde. Amen
 De 10 små perler:Hil dig, Maria … frugt: Jesus
 Efter 10. perle: Hellige Maria, Guds… i vor dødstime. Amen
  Ære være Faderen … i al evighed. Amen.
  Måtte dette hellige mysteriums kraft gennemtrænge mit hjerte. Amen

7.  - hvorledes du blev taget til fange af soldaterne og mishandlet af dem.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg
om dén kærlighedens styrke, der holder stand, når den mishandles.  Amen

8. - hvorledes  du af Pontius Pilatus blev ført  frem for folket, 
iklædt purpurkappe, kronet med torne.
Gennem dette mysterium og på forbøn af din  Moder, som stod i folkemængden, 
be'r jeg om uafhængighed af menneskers dom og spot.  Amen

9.  - hvorledes du, dømt til døden, tog korset på dig
og bar det gennem Jerusalems gader til Golgatha
Gennem dette mysterium 
og på forbøn af din Moder, som fulgte dig på din korsvej, 
be'r jeg om kraft til  at tage mit personlige kors på mig  
og bære det med udholdenhed
for således at følge dig efter. Amen

10.  - hvorledes du på Golgata-højen blev naglet til korset 
og døde på korset for os.
Gennem dette mysterium 
og på forbøn af af din Moder, som stod under korset, be'r jeg om, 
at det altid må være mig bevidst, at døden hører méd til livet, 
og at vejen til opstandelse, - osse for mig, - 
går igennem lidelse, kors og død. Amen.

Betragtning af de fem herlighedsfulde mysterier:

Herre Jesus Kristus, til din større ære be'r jeg det .. led af rosenkransen
og betragter med din moder Maria
 
11.  - din sejrrige opstandelse fra de døde.
Gennem dette mysterium og på forbøn af din Moder, 
der som den første erfarede dig som den opstandne,
be'r jeg om, at mit kristenliv altid må udstråle opstandelsestro. Amen

 Den store perle: Fadervor, du, som er… fra det onde. Amen
 De 10 små perler:Hil dig, Maria … frugt: Jesus
 Efter 10. perle: Hellige Maria, Guds… i vor dødstime. Amen
 Ære være Faderen … i al evighed. Amen.
 Måtte dette hellige mysteriums kraft gennemtrænge mit hjerte. Amen
   
12.  - at du, den opstandne, opfor til himmels 
og nu sidder ved Faderens højre.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg om
at jeg som kristen må vidne om, 
at vi mennesker her på jorden ikke har et blivende sted,
men at vort evige hjem er hos Gud i himlen. Amen

13.  - at  du, den opstandne, den himmelfarne
i enhed med Faderen, - tilsender os Helligåndens gave.
Gennem dette mysterium og på forbøn af din Moder, 
som med apostlene nedbad pinsens nådeunder, 
be'r jeg om Helligåndens nådevækst i mig selv og i alle mennesker. Amen

14.  - at du,  den opstandne, den himmelfarne,
i hendes død har optaget hende i din himmelske herlighed.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r jeg om,
at jeg, som hun, må leve med dig, dø med dig, 
for osse at kunne være ét med dig i din opstandelse. Amen

15.  - at du, den herliggjorte, vil sætte kronen på dit forløserværk, 
når du på den yderste dag fuldender kirken, 
ja, fuldender alt, hvad du har skabt.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn.
hun. som har kronet som himlens dronning, 
be'r jeg om kraft til 
altid at leve optimistisk, 
i bevidsthed om, 
at verdens endeligt ikke vil være fiasko,  
men fuldendelse i herlighed. Amen

Den hellige Montfort siger om rosenkransbønnen:

Hvis man, når man beder rosenkrans, ikke betragter vor frelses hellige mysterier, er rosenkransen som et legeme uden sjæl, som et nydeligt redskab, man har taget til hånden, uden at bruge det efter dets bestemmelse. For det er just betragtningen, meditationen, der adskiller rosenkransbønnen fra alle andre fromhedsformer  (RM 61)

Rosenkransen drejer sig om  billeder,  livs-situationer, der kan tjene til eksempel for vor egen måde at håndtere livet på.  Stjerner, der lyser på vor livsvej her på jorden,  spejle, der tilbagekaster deres billeder i vore hjerter og dér antænder kærligheden til Jesus og Maria,  ildtunger, som opflammer og begejstrer, som apostlene begejstredes på pinsedagen.  (RM 61)

Personligt kender jeg ikke noget middel, der er virksommere end rosenkransbønnens betragtning af de hellige mysterier, når det gælder om at blive ét med Jesus, den guddommelige Visdom og således trænge ind i Guds rige. For denne mediterende bøn oplyser sjælen, opflammer hjertet og gør mennesket åbent for at høre Jesu stemme. (KGV 44)

Bed hver dag rosenkransen og i jeres dødsstund vil I være taknemmelige over at have fulgt mit råd.

Betragtninger over  de enkelte rosenkransmysterier:
(v. Elmar Gruber / Stephen Holm)

1. - at kunne modtage, at være modtagelig
Maria har modtaget: Englens budskab, barnet, Gud selv.
Gennem hendes modtagelighed, hendes åbenhed,
træder Gud in i vor mennesketilværelse.
At være modtagelig, at kunne modtage, er frihed.
Jeg er ikke modtagelig, ikke åben for at kunne modtage,
hvis jeg forventer at kunne alt selv.
Krav om garanti og sikkerhed fanger og blokerer,
og fjerner mig fra den sande lykkes kilde.

2. - at kunne bære, at kunne gi' videre.
Maria bærer Guds evige Ord,
som i hende har antaget menneskeskikkelse.
Dermed åbenbares det gennem Maria,
hvad det vil sige i sandhed at være menneske.
Virkelige mennesker er vi, når vi bærer Gud i os.
Når jeg bærer er jeg beholder.
ved at bære bli'r jeg bærer.
Alt ér nu i mig, alt afhænger nu af mig.
Dét jeg bærer, og udholder at bære, bli'r min frugt.
Frugten, som jeg skal gi' videre.
For jeg kan kun gi' videre, hvad jeg selv har modtaget.

3. - at være barn
Gud gi'r os sig selv som barn gennem Maria,
som har født os barnet.
Man må opleve et barn for at kunne erfare Gud som barn.
Barnet behøver mig, uden at ville det.
Det behøver mig fuldstændigt, uden at ville udnytte mig.
Barnet er der ganske enkelt, uden at vide om det bliver accepteret.
Det er udleveret til os.
Sådan er Gud tilstede for mig.

4. - at kunne give, at kunne gi' slip
Maria har i Jerusalems tempel givet sit barn til Gud,
dét barn, som var Guds gave til hende og til os alle.
Maria har givet slip.
Det er svært for os mennesker at have mennesker eller ting
uden at ville eje dem.
Det ligger i vore natur, at vi fastklamrer os til dem eller til dét,
som gør os lykkelige, og at vi nødigt gir slip.
Men netop gennem rækkefølgen: modtage - eje - fastklamre,
blokerer vi vor lykkes kilde, så den udtørrer.

5. - at genfinde.
Maria genfinder sit barn, og modtager det på ny som gave.
Søge og finde.
Miste,
søge og genfinde.
Det er faser, som giver min tilværelse mening.
faser, som lader mig forstå, at jeg ikke kan 'lave' eller arrangere mit liv.
Jeg kan kun, - livet igennem, - søge efter livet,
søge kærligheden, lykken, menneskene, Gud,
søge og genfinde mig selv.

1A - at vide sig kaldet
Hvem er jeg? Hvad skal jeg? Hvad vil Gud af mig?
Jesus har vel haft sine anelser . . .
Men efter at Johanns har døbt ham i Jordan véd han det:
Han er Faderens elskede Søn.
Og Faderen har indgivet ham noget,
som han skal bringe videre til andre mennesker.
I min dåb er faktisk den samme identitet blevet givet mig:
Jeg véd mig værende Guds udvalgte og elskede.
Jeg er blevet ét med hans elskede Søn og har modtaget hans Ånd
for nu  at kunne gøre det samme som han gjorde dengang:
Give videre til andre, hvad jeg selv har modtaget.

2A - at sprede glæde
En udvandet tilværelse er ikke, hvad Gud ønsker for os.
heller ikke et liv, hvor vi træder dødvande.
Derfor har Gud i dåben ladet os blive sin Søns legeme,
for at vi kan være tættere forenet med hám
end en brud ér med sin brudgom.
Min forening med Kristus er en livslang bryllupsfest,
hvor alt det udvandede i mig  forvandles til vin,
mørke til lys, sorg til glæde. død til liv!
Jeg drikker dén vin, som Kristus ér.
Derfor kan jeg sprede hans glæde

3A - at tænde lys
"Gud er lys, og i ham er der intet andet end lys", siger apostlen
Om sig selv sagde Jesus,
da han bragte Gud lys og Guds varme
ind menneskers mørke og kolde hjerter:
"Jeg er verdens lys"
I min dåb modtog jeg et dåbslys, modtog jeg Kristi lys.
Hans lys kan nu  lyse på mit ansigt.
Og genspejle sig
Hans solskin kan nu være dén varme, jeg møder andre med!

4A -  at opmuntre
Højt oppe, og  langt nede, - vi kender begge dele.
Når 'langt nede' er aktuelt, kan en opmuntring gøre underværker.
Dém, der fulgtes med Jesus havde været højt oppe,
for sikke en fremtid:
Ny konge, sejr over besætterne, et frit fædreland.
Men 'højt oppe' var blevet 'langt nede'
nu, da  programmet var blevet  offentliggort:
nedtur, lidelse og smædedød på et kors.
Nødvendige stationer til gennemlevelse før herligheden.
Men hvilken herlighed?
Det lille glimt på Taborbjerget blev den store opmuntring.
På bjerget kommer jeg nok ikke . . .
Men ofte kan hverdagens bare små små glimt af herligheden
for dén, der er nede,
blive til stor opmuntring.

5A - at efterlade det bedste
Skrive testamente var ikke nødvendigt, for han ejede intet.
istedet testamenterede han sig selv.
Jeg bli'r hos jer til tidernes ende, sagde han,
i mit legeme, som er mig selv,
i mit blod, som er mit liv.
Spis og drik,-  og jeg forbli'r i jer med hele mit liv
Dét har Jesus sagt:
"Den, der spiser mit kød og drikker mit blod kan aldrig for alvor dø".
Dette er altså, hvad Jesus har efterladt mig:
en kilde til evigt  liv!

6. - at være bange
Jesus gennemlever vor angst, vor angst for døden.
Det handler om den angst, der lammer mig og bringer mig til fortvivlelse.
Kilden til dén angst er, at jeg har mistet Gud som mit livs midte.
Kilden til dén angst er synden.
I Getsemane have deler den syndefri Jesus angsten med os.
Han gennemlever vor dødsangst.
Jesus ville være os nær i alt, hvad han gjorde,
for at vi skulle forstå, at vi i vor syndige tilværelse ikke er alene,
heller ikke dér, hvor den belaster os allermest.

7.  - at blive pint.
Jesus bliver pint og plaget.
Mennesker mishandler mennesker,
og mangler et langt stykke de hæmninger,
som binder agressionerne mellem dyr.
Mennesker bliver onde uden grænser og hader sig selv,
fordi de ikke i sig selv giver kærligheden plads.
I Jesus møder vi et menneske,
der uden forbehold indlader sig med onde mennesker.
Fordi han elsker os, gennemkrydser han vor ondskab
og sætter sig dermed udover den.
Dén, der elsker, er istand til at lide.
For kraften til, virkelig er elske, er kraften til at lide.
Moder Therese har sagt: Sand kærlighed gør ondt.

8. - at blive holdt for nar, - gjort til grin.
Jesus bli'r udklædt som narre-konge og kronet med torne.
Uden værdighed og anseelse kan ingen leve.
Men den højeste værdighed findes dér,
hvor én lever sin tilværelse for de andre.
Jesus lever sit liv for alle mennesker.
Dén værdighed, han derigennem får, har han ikke fra sig selv,
heller ikke fra andre mennesker,
men fra Gud.
Gennem hans værdighed får alle mennesker værdighed,
fordi han elsker alle
og derigennem giver alle menneskeværd og anseelse,
- osse de største syndere.

9. - at tage på sig.
Jesus tager korset på sig.
At tage korset på sig: to bjælker, der skærer hinanden,
to diagonale linjer, der krydser hinanden.
Når to helt forskellige virkeligheder krydser hinanden,
når noget sætter sig på tværs i mit livs univers
er korset et faktum.
Korset er dét punkt, i hvilket forskelligheder bliver til ét:
vandret og lodret,
lov og frihed,
ondskab og kærlighed,
død og liv,menneske og Gud.
Vi mennesker må lade vor dødslinje krydse af Guds livslinje
Gud, som er livet selv.
Vi må nå ind i korsets centrum.

10. - at dø!
Jesus dør på korset. Jesus dør af kærlighed.
I korset ophæves paradikser
i korset ligger nulpunktet, hvorfra og hvortil linjerne kan måles.
Begyndelse og slutning
Alfa og Omega.
Jesu død er dét punkt,
i hvilket han i sig selv optager hele vor menneskehed, - med dens synd.
Jesus måtte dø, - ikke fordi Gud finder behag i grusomme ofre, -
men fordi Gud elsker grusomme mennesker.
Fordi Gud elsker os, elskede han os til det sidste.

11. - at opstå til livet
Opstandelse er det nye, som udspringer i døden.
I dette ny er det gamle fuldstændig absorberet.
Det nye er ikke en forlængelse af det gamle
Evighed opstår ikke af forgængelighed.
Evigheden optager dét, der skete i forgængelighed, i sig.
Vi mennesker har anmasset os til, selv at bestemme, hvad livet ér.
Dermed opstår døden dér, hvor vi ikke længere anerkender livet.
Jesus er gået ind i vores selvopfundne død for at vi må kunne se,
at osse i dén død findes kun livet.

12.  - at være hjemme, - at være hos Gud.
Himlen er dér, hvor Gud ér.
Jesus er vendt tilbage til Gud for at gøre en plads klar til os.
"Så kommer jeg igen og henter jer, for at I kan være dér, hvor jeg er",
har han sagt!
Jesus vender ikke tilbage til Faderen i himlen for at være der alene.
Han vender tilbage og bringer sin mennesketilværelse med,
for at vi skal føle os hjemme hos ham,
dér, hvor vi allesammen dybest set længes hen.

13.  - at være drevet af ånden, Helligånden, Gud selv.
Når Helligånden opfylder mig,
bli'r min mennesketilværelse til Guds virkefelt.
Mit livs mål er rykket ind i min nutid.
I Helligåndens kraft bli'r min tale og mine handlinger
til Guds tale og handlinger.
Gennem mig bli'r Gud virksom i verden.
Gennem mig opbygger han sin kirke til menneskenes frelse,
ligesom han gjorde det gennem Maria.

14. - at være optaget i Guds himmel.
Med legeme og sjæl at være optaget i Guds himmel betyder:
som fuldt og helt menneske at være hos Gud
at Kristi opstandelse er min opstandelse.
At det egentlige ved én ikke ødelægges i døden.
At intet af dét, som jeg i min legemlige, materielle livsfase gennemgår,
går fortabt.
At døden ikke er forrådnelse, med udfrielse af forrådnelse.
Hos Gud går intet fortabt.

15. - at være fuldendt i Gud.
Hvad Gud ved Jesus Kristus har udvirket i Maria,
vil han udvirke i ethvert menneske,
der giver ham lov.
Verden går ikke en katastrofe imøde.
Tværtimod.
På den yderste dag, vil han sætte kronen på værket.
Alt, hvad han har skabt, vil han fuldende i herlighed.
Og være alt i alle.

MONTFORTANSKE BØNNER

INDVIELSE TIL JESUS KRISTUS,
GUDS VISDOM,

I AFHÆNGIGHED AF JOMFRU MARIA

- frit bearbejdet indvielses-formular
efter den originale bøn fra 
'Kærligheden til den guddommelige Visdom' (afs. 223-27)
af den hellige Louis-Marie de Montfort.

Indvielsen til Jesus ved Maria
er en læggen-sin-dåbspagt i Jomfru Marias hænder.
Man bør først foretage denne handling efter 33 dages forberedelse.

EVIGE VISDOM, JESUS KRISTUS!
sand Gud og sandt menneske,
eneste Søn af den evige Fader
og af Maria, altid jomfru.

Jeg tilbeder dig, Jesus Kristus,
som Guddom i din Faders evige guddomsherlighed,
og som menneske i din moder Marias favn.

Jeg takker dig, Herre,
fordi du blev menneske for os menneskers skyld,
fordi du, der er Herre over alt og alle,
gav afkald på himlens herlighed
og gjorde dig til tjener for at frelse os fra det ondes overmagt.

Jeg takker dig, fordi du gjorde det på så menneskelig en måde:
fordi du lod et menneske indgå i din frelses-plan,
fordi du lod dig føde af jomfru Maria,
fordi du var lydig imod hende.

Herre Jesus Kristus!
Dengang jeg blev døbt, gjorde du mig til ét med dig,
gjorde du mig til et Guds barn.
Men hvor ofte har jeg ikke været i situationer,
hvor jeg som døbt svigtede og skuffede.
Mange gange ville jeg det gode og gjorde alligevel det onde.
Mange gange lovede jeg dig evig troskab,
og glemte det dog alt for hurtigt.
Hver dag får jeg bevis på min utilstrækkelighed,
og det skér, at jeg ængstes for, at det onde skal sejre.

For at undgå dette, og for at forblive tro mod dig, min Gud
og dermed fastere knyttet til dig,
vælger jeg, - i den hellige Montforts ånd, -
at se hén til Maria, som dét eksempel,
der skal være bestemmende i mit liv.
Af hende kan jeg lære,
helt og holdent at være åben for Gud, din Fader.
Gennem hende vil jeg kunne leve et dybere religiøst apostel-liv.
Sammen med hende vil det lykkes bedre for mig,
at være fattig i ånden, lydig mod Helligåndens tilskyndelser
og total disponibel i Guds kærligheds tjeneste.

Jeg, (N. N.), vender mig derfor til dig, jomfru Maria,
Visdommens Sæde og Himlens og jordens dronning.
Du er som et levende tabernakel,
hvor den guddommelige Visdom skjult vil tilbedes og æres.
Jeg hilser dig, Maria, og be´r dig,
idet jeg totalt overgi´r mig til dig, om din beskyttelse og forbøn.
I dine hænder, Maria, fornyer og bekræfter jeg idag min dåbspagt:
Jeg forsager den onde og alle hans gerninger og alt hans blændværk.
Påny siger jeg 'ja' til Jesus Kristus, Guds Søn og verdens Frelser
og stiller mig helt og holdent til háns disposition,
Gennem dig, Maria,
i afhængighed af dig,
hengi´r jeg mig totalt til ham
med ált, hvad jeg ér og hár,
med alt, hvad jeg véd og kan,
med alt, hvad jeg virker med,
med min fortid og min fremtid,
med alle de muligheder og realiteter der ér i min person.,
med mine synder og svagheder,
med mine gode sider,
med dét, der belaster min bevidsthed,
med mit hjerte,
med alt, hvad der ér mig betroet,
med alt, hvad der måtte komme til mig af lidelser og glæder
alle mit livs dage.

Herre Jesus Kristus!
Modtag gennem din Moders hænder denne min hengivelse.
Lad din Ånd, din Faders kærlighed,
hjælpe mig til at virkeliggøre den på en sådan måde,
at det gennem min tale og mine handlinger
må blive synligt i min omverden,
hvad du ved din menneskevordelse åbenbarede:
Gud som kærligheden i person!
Så vil, Herre Jesus,
- ligeledes gennem din Moder Marias hænder, -
dit rige komme for tid og evighed.
Amen.

DAGLIG FORNYELSE AF INDVIELSEN

Daglig indledning:

Vær hilset, Jomfru Maria,
du Gud Faders Datter,
du Gud Søns Mor,
du Gud Helligånds Brud,
du den hellige Treenigheds Tempel.
Vær hilset, jomfru Maria, du Hjerternes Dronning.
Jeg er fuldt og helt din,
og alt, hvad jeg kan kalde for mit, er dit, o velsignede Jomfru:

f. eks. tor.  og søn.:

Mine øjne, mine ører, min mund og mit hjerte,
alt, hvad jeg ér og alt, hvad jeg ejer.
Og når jeg således tilhører dig, min gode moder,
da vogt og værn mig som dit barn og din ejendom. Amen.

f. eks. man.

Mere end nogen anden lærer du mig at være åben for Gud
og modtagelig for  hans Ånds initiativer i mig.
Sammen med dig vil det lykkes bedre for mig
at være fattig i ånden, lydig mod Helligåndens tilskyndelser,
og total disponibel i Guds kærligheds tjeneste.
Måtte da, Maria, din tilstedeværelse i mit liv, udfylde i mig,
hvad endnu ikke er ren åbenhed for Gud og hans rige.
Hjælp mig,
at det osse gennem mit liv må blive synligt for min omverden,
hvad i dig og véd dig blev åbenbaret:
Jesus Kristus, Guds kærlighed  i person,
så vil hans rige komme for tid og evighed. Amen.

f. eks. tir. og fre.:

Som dit barn og din tjener be'r jeg dig:
Opnå for mig hos Jesus, din Søn, mine synders forladelse
og den guddommelige Visdoms gave.
Hellige Moder Maria, hør mit hjertes bøn!
Inderligt ønsker jeg at elske dig og at tjene dig trofast.
Du, mit håb og mit liv:
Beskyt mig, undervis mig og bønhør mig. Amen.

f. eks. ons. og lør.:

Din sjæl være da i mig for at højlove Herren,
Din ånd være i mig for at frydes over Gud, min Frelser.
Vær da, Moder Maria, som et segl på mit hjerte,
for at jeg, - i dig og ved dig, -  må forblive trofast mod Gud.
Vejled mig og beskyt mig livet igennem,
og dan i mig, - ved Helligånden og ved dig, -
din Søn Jesus Kristus til Gud Faders ære. Amen.  

MONTFORTS "BRÆNDENDE BØN"
OM IVRIGE MISSIONSPRÆSTER

- i forkortet udgave

A. BØN YIL GUD FADER

1. MEMENTO, DOMINE, CONGREGATIONIS TUAE,
quam possidisti ab initio.
Herre! Tænk på dit folk, som var dit fra begyndelsen (Sl. 74,2)
Tænk på din kongregation,
som du fra evighed af har haft i dine tanker.
Du holdt den i dine hænder,
da du i begyndelsen skabte verden af intet.
Du bar den i dit hjerte,
da din Søn hang på korset og døende gav sit blod.
I sin dødsstund helligede han den
og betroede den til sin Moders omsorg.

2. Herre!
Gør de planer, som du i din barmhjertighed har lagt, til virkelighed.
Lad de mænd, som skal være din højre hånd, fremstå.
At sådanne mænd skal komme
har du gennem profetiske åbenbaringer
ladet nogle af dine største tjenere ane,
såvel gennem de sidste århundreder som i vor egen tid.

3. Memento!
Gud, du som er almægtig: Glem ikke dette selskab!
Lad din magts ubegrænsede kraft kalde det til live
og gøre det fuldkomment.
Innova signa! Immuta mirabilia.
Gør nye tegn! Lad atter undergerninger ske!
Lad os mærke din arms støtte (Sir. 36,6-7)
O, store Gud, som af utilhuggede sten
kan opvække lige så mange Abrahams børn.
Tal blot ét ord som Gud:
Om gode arbejdere til din høst,
om gode missionærer til din kirke  (Matt. 3,9)

5. Tempus faciendi, Domine!
Det er på tide, du griber ind, Herre!
De har krænket din lov!  (Sl. 119,126)
Det er på tide at gøre, hvad du har lovet at gøre.
Din guddommelige lov er overtrådt, dit evangelium forladt,
ondskabens strømme overskyller hele jorden
og river selv dine tjenere med!
Hele landet er lagt øde! (jvf. Jer. 12,11).
Ugudeligheden sidder på tronen, og din helligdom er vanhelliget!
Vil du prisgive alt, retfærdige Herre? Vil du altid forholde dig tavs?
Vil du blive ved med at bære over med det onde?                             
Skal din vilje da slet ikke ske på jorden, som den sker i himlen?          Og dit rige komme?
Har du ikke forud vist nogle af dine venner
en fremtidig fornyelse af din kirke?
Siger ikke alle retfærdige på jord til dig: "Amen. Veni  Domine!"
Kom, Herre!  (Åb. 22,20)

B. BØN TIL GUD SØN

6. Herre Jesus Kristus
Memento congregationis tuae.
Glem ikke din kongregation.
Glem ikke at stille din moder et nyt selskab til disposition,
et selskab, som under hendes ledelse vil forny alting,
således at nådens tid må blive fuldendt ved Maria,
ligesom du begyndte den gennem hende.
Da Matri tuae liberos, aliquin moriar!
Herre, giv din moder børn og tjenere,
- eller lad mig dø!  (1. mos. 30,9)
Husk, hvad hun ér for dig, og hvad du ér for hende,
- og opfyld mit ønske!
Jeg beder ikke om noget til egen fordel, men om alt til din større ære,
om dét, du ikke alene kán, men, - jeg tør næsten sige, -
om dét, du bør give mig, som den sande Gud, du ér!

7. Hvad beder jeg om?
Liberos!
Om præster, der er frie, som du var fri.
Frigjorte fra alt: forældre, slægtninge, venner,
uden ejendom, bebyrdelser  og bekymringer,
- ja, endog uden egen vilje!

8. Liberos!
Om mænd, der hver især vil være som en ny David:
med korsets stav og rosenkransens slynge
i deres hænder!  (jvf. 1. Sam. 17,40)

10. Liberos!
Om mænd, der altid står til rådighed,
mænd, der i deres foresattes dispositioner ser dine initiativer
og følger dem, - ligesom Samuel:
Praesto sum!  Her er jeg!  (1. Sam. 3,16)
Parat til at drage ud med dig og for dig,
parat til at lide ondt som apostlene.
Eamus et nos ut moriamur cum illo! 
Vi vil gå med ham for at dø sammen med ham!  (Joh. 11,16)

12. Liberos!
Mænd, som er jomfru Marias tro tjenere, der drager frem
med evangeliets lysende og brændende fakkel i munden
og den hellige rosenkrans i hånden,
for at gø som hunde, brænde som ild
og oplyse verdens mørke som sole
som ved ægte andagt til jomfru Maria
måtte kunne knuse den gamle slanges hoved
overalt, hvor de når frem,
for at din forbandelse over slangen må gå i opfyldelse,
hvor det hedder:
"Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden,
mellem din efterslægt og hendes efterslægt,
hendes slægt skal knuse dit hoved!"  (1. mos. 3,15)

13.  Ganske vist, store Gud, vil djævelen, som du har forudsagt det,
lægge store fælder for denne kvindes lille børneflok.
Men de kampe, som din hellige Moders slægt vil blive udsat for,
vil kun bidrage til,
endnu mere at åbenbare din nådes kraft og din Moders magt,
for fra verdens begyndelse har du givet hende dén opgave:
At knuse djævelens hovmod ved sit hjertes renhed, ved sin hæl!

14.  Herre! Send mig hjælp fra din himmel, - eller lad mig dø!
Hvis jeg ikke havde grund til at håbe,
at du, - for din æres skyld, - før eller senere vil bønhøre mig,
ligesom du allerede har bønhørt så mange andre:
Iste pauper clamavi, et Dominus exaudivit eum!
Den fattige råbte om hjælp, og Herren bønhørte ham,  (Sl. 33,7)
- da ville jeg afgjort bede med profeten:
Tolle animam meam!   Tag mit liv!  (1. kong. 19,4).
Men min tillid til din barmhjertighed
får mig til at sige med en anden af profeterne:
Non moriar, sed viviam!  Jeg skal ikke dø, men leve
og forkynde Herrens gerninger! (Sl. 118,17)

C. BØN TIL GUD HELLIGÅND

15. Memento!
Gud Helligånd!
Du dannede de udvalgtes hoved, vor Herre Jesus Kristus,
ved Maria og i Maria.
Det er også véd hende og i hende,
at du danner alle hans legemes lemmer.
Du alene danner alle dém, der udenfor Guddommen
får del i Guds liv som en frugt af din kærlighed, 
i forening med Maria.

16.  Gud Faders oprindelige rige varede indtil syndfloden
og fik ende ved en strøm af vand!
Jesu Kristi rige fik ende ved en strøm af blod.
Men dit rige, du Faderens og Sønnens Ånd, varer stadigvæk,
og dét vil engang ende i en strøm af ild, kærlighed og retfærdighed.

17.  Hvornår kommer denne strøm af kærlighedens ild,
som du vil antænde udover hele jorden?  (Luk. 12,49)
Non est qui se abscondat a calore eius,
ingen vil kunne skjule sig for dens glød!  (Sl. 19,7)
Emitte Spiritum tuum! 
Udsend din Ånd, og alt vil blive nyskabt!
Udsend din Ånd af lutter ild på jorden,
for at du dér kan danne præster, der er fyr-og-flamme,
og som gennem deres præstetjeneste vil forny jordens skikkelse,
vil forny din kirke!

18./ 21.  Memento congregationis tuae!  Glem ikke din kongregation!
Den er et selskab, en forsamling, et elite-korps af udvalgte,
som du vil samle i verden og af verden.
Ego elegi vos de mundo!  Jeg har udvalgt jer af verden!  (Joh. 15,19):
En flok fredelige lam blandt så mange ulve,
en sværm flittige bier blandt så mange hvepse
en flok smidige hjorte blandt så mange skildpadder,
en skare modige løver blandt så mange frygtsomme harer,
Med menneskeøje for deres medmennesker,
med løveøje mod dine fjender,
med okseøje mod sig selv
og med ørneøje for dig!
Herre! Således vil dé missionærer være, som du vil sende til din kirke.
Congrega nos de nationibus.
Saml os sammen fra de forskellige nationer. (Sl.106,47),
saml os sammen og forén os, dit hellige og mægtige navn til ære!

26.  Memento!
Herre! Glem ikke din kongregation!
Det er dig, som skal samle den!
Hvis den dannes alene på menneskeligt initiativ,
bliver det hele ikke til noget.
Når mennesker vil sætte sig selv igennem,
fordærver og vælter de alting.
Gennemfør selv dit værk, store Gud!
Sammenkald og forén selv dine udvalgte
og gør dem til en hær mod fjenden.

D. AFSLUTTENDE BØN

27.  Herre!
Se, hvorledes denne verdens magthavere ruster deres mægtige hære,skibsredere danner hele flåder
og købmænd slutter sig sammen i store markeder.
Se, hvor mange røvere, ugudelige, drukkenbolte og levemænd,
der hver dag slår sig sammen mod dig,
- og det går så nemt og hurtigt.
Tom ære og intetsigende fordele kan forene dem alle.
På trods af forskelligheder i temperament og interesser
kan de i deres fælles illusion enes om, indtil døden, at bekæmpe dig.

28.  Og dig, store Gud?
Er der ingen, der vil tage parti for dig?
Der ér dog så megen sand ære, fordel og lykke ved at tjene dig!   
Er der dog ingen Sankt Mikael af idag,
der af iver for din ære vil råbe iblandt os:
Quis ut Deus!  Hvem er som Gud!
Åh, lad mig dog få lov til overalt at råbe: Brand, brand! Hjælp, hjælp!
Det brænder i sjælene, det brænder i helligdommen, i Guds hus!
Hjælp vor broder, som man myrder,
hjælp vore børn, som man kvæler,
hjælp vor gode far, som man dolker!
Hjælp!

30.  Exurgat Deus, et dissipentur inimici eius!
Rejs dig, Gud, og adsplit dine fjender!  (Sl. 68,1)
Vågn op, Herre! Hvorfor sover du?
Hvorfor lader du, som om du sover?
Rejs dig, du, som er almægtig, barmhjertig og retfærdig!
Dan en livvagt omkring dig,
som kan værne dit hus, forsvare din ære og frelse menneskene,
så der kun er én hjord og én hyrde  (Joh. 10,16b)
og alle må lovprise dig i dit tempel:  (Sl. 29,9b)
In templo eius omnes dicent: Gloriam!

Amen.

BØNNEN “O JESUS, VIVANT EN MARIE”

O Jesus, du som lever i Maria,
kom og lev i os, dine tjenere,
i din helligheds ånd, i dine gavers fylde,
i dine vejes fuldkommenhed, i dine guddommelige mysterier.
Hersk i os over alle onde magter i din Ånds kraft
til Guds, din Faders, ære.
Amen.

LITANI
TIL DEN HELLIGE LOUIS-MARIE DE MONTFORT

Evige Gud.
Du gav den hellige Louis-Marie de Montfort
en usædvanlig evne og kraft
til at prædike om din menneskevordne Søn
og om hans hellige Moder.
Ved ham har du skænket din kirke en ny ordensfamilie.
Giv os, be'r vi dig, at vi efter hans lære og eksempel,
- i en vedvarende lydighed mod den salige jomfrumoder Maria, -
altid må tjene den guddommelige Visdom:
din elskede Søn, vor Herre Jesus Kristus,
som med dig og Helligånden lever og regerer,
én sand Gud fra evighed til evighed. Amen.

Hellige Maria, Guds Moder - bed for os
Nådens Moder og Midlerinde
Hjerternes Dronning
Visdommens Sæde

Hellige Louis-Marie de Montfort - bed for os
Jesu Kristi trofaste efterfølger
Forkynder af korsets Visdom
Rosenkransens apostel
Jomfru Marias tro tjener
Helligåndens villige redskab
Bønnens mand
Fattigdommens mand
Ydmygelsernes mand
Tålmodighedens mand
Barmhjertighedens mand
Den kristne læres digter og sanger
Forkynder af den fuldkomne hengivelse til Jesus ved Maria
Frygtløse forkæmper for den katolske tro
De fattiges fader
De syge og svages hjælp
De forsømte kirkebygningers genrejser
Stifter af religiøse sammenslutninger
Forbillede for præster og missionærer
Sjæl, helt opfyldt af Gud alene
Mægtige forbeder nær Jesus og Maria.

Hjælp os til den sande Visdom, - hør os, hellige Montfort
Hjælp os til troens ånd
Hjælp os til bønnens ånd
Hjælp os til ydmyghedens ånd
Lær os at overgive os fuldkomment til Jesus ved Maria
Lær os din kærlighed til korset
Lær os din kærlighed til kirken
Lær os din lydighed mod kirken
Giv os din styrke i prøvelser og modgang
Giv os din iver for at omvende gudløse
Hjælp os til en salig død.

Evige Gud.
I den hellige Louis-Marie de Montfort har du tændt en brændende længsel efter at forkynde Kristi evangelium for mange mennesker.
På hans forbøn be´r vi dig om, at vi, - under jomfru Marias ledelse, -
må være modtagelige for din Ånds tilskyndelser,
så vi kan være dit riges utrættelige apostle,
der tjenstvilligt lytter til de trængendes råb.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som med dig og Helligånden lever og regerer,
én sand Gud fra evighed til evighed.
Amen.

KORSVEJSANDAGTER

Korsvejen er en andagtsform, vor man gennemediterer 14 såkaldte 'stationer' på Jesu langfredags-lidelses-vej fra Pilatus' domhus til graven efter Golgata.  
Man kan 'gå' korsvejen (holde korsvejsandagt) privat, såvel som  i fællesskab med andre,  og der findes mange forskellige 'tekst-rækker'. 
De følgende tekster er egnet til begge dele.
Sin betragtning kan man holde på to måder, - eller kombinere dem:
a. Stille sig ved siden af Jesus og stille sin egen lidelse i relation til hans.
Har han dog selv sagt: Kan det gå en elev anderledes end hans lærer, en svend anderledes end hans mester? Som de har forfulgt mig, vil de forfølge jer … Enhver, som vil følge mig efter, må tage sit kors på sig ...
b. Stille sig midt i folkemængden og spørge sig selv, om dét, de mange dengang gjorde mod Jesus i dag fortsættes ved bl. a. dét, jeg gør mod andre mennesker her og nu. 
Har han dog selv sagt: Hvad I gør mod en af mine mindste, har I gjort imod mig!